Krop og læring

Artiklens forfatter gøre rede for læringens fire temaer og argumenterer for, at en viljestyret opmærksomhed er en grundlæggende betingelse for at lære. Den medfødte opmærksomhed er imidlertid bundet til kroppen, så længe krop og sanser ikke kan ret meget. Også af den grund er det væsentligt, at børn får mulighed for at bruge kroppen og sanserne i rigt mål.

Mogens Hansen, professor, Institut for Psykologi og specialpædagogik, Danmarks Lærerhøjskole.

Uden opmærksomhed ingen læring. Det at lære og opleve afhænger af, om man har sin opmærksomhed rettet vedholdende på det, det drejer sig om, at man har fokus på sagen. Der skal to ting til at lære sig sin egen viljestyrede opmærksomhed: Nysgerrige voksne i de tidlige barneår og et aktivt liv med udfordringer til brug af kroppen og sanserne. Nysgerrige voksne, de peger og viser og forklarer og fortæller for børn. Børn lægger selv det halve til gennem legen. Skolen og foreningerne kan lægge deres til med udeskole, friluftsliv, gode legesteder og idræt.

Legen
Biologien har indbygget et snedigt udregnet system for aktivitet og undersøgen i menneskebørn og dyreunger. Systemet ligger i generne og går i al sin enkelhed ud på, at vi har lyst til at blive bedre og bedre til alting, til at gå, løbe, klatre, hoppe ned højt oppe fra, spille bold og ludo, forstå regler, klare os sammen med kammerater, forstå os selv og meningen med det hele. Det handler om at komme til at funke, fungere. På den måde kan vi opnå kompetencer, erfaringer og oplevelser uden at opstille mål, der let fortoner sig i det fjerne.

Der er indbygget megen funktionsglæde i leg, men legen er for vigtig og nødvendig for livet til, at børn kun leger, fordi det er sjovt, for sjov. Børn leger faktisk også, når det ikke er så sjovt, når de andre ikke vil have én med, når der er konflikter, vrede og afvisning med i spillet.

Det er det, vi kalder leg, som mange definerer løs på; men ingen er nået til enighed om, hvad er.

For mange voksne anses leg for et anliggende for børn. Det er en misforståelse, det er et livslangt anliggende, vi har i gang livet igennem både for børn, voksne og ældre. Vi har langt oppe i alderen travlt med at blive bedre og bedre; medmindre vi bliver slidt trætte, skuffes, opgiver, slæber os af sted med en rygsæk af nederlag, og så hellere vil sidde under en parasol og se på i en slags livets fastplads-camping.

Tilbage til legen, både børnenes og den livslange. Menneskeprojektet er et livslangt læringsprojekt. Børn har fire ting i spil, når de vil lære noget. De vil kunne, opleve, nyde og forstå. Det er læringens fire temaer, og det er det, vi som biologiske og psykiske væsener er sat på jorden for at opnå.

Læringens fire temaer
At kunne
- at kunne handler om at blive god til alt muligt, til at løbe og cykle, klatre op og hoppe ned, til at lege bus, spille ludo, spille fodbold - og jo også til at kunne håndtere en joystick og pc’ens playstation. Det handler om, at du vil noget, at opnå og finjustere kompetencer - både de kropslige og sansemæssige og de sociale og intellektuelle. Det at opnå kompetencer betyder, at barnet oplever positiv selvhævdelse. Børn opnår kompetencer - ikke mindst ved at udforske verden og afprøve sig selv - og gennem leg. Øve sig i selvregulering (vente, følge regler, følge sædvane), øve sig i udtryk og følelser (råbe og skrige, lave ansigter, være den optrædende i sit eget liv), øve sig i samvær og kammeratskab (social fitness).

At opleve
- at opleve handler om at opsøge det spændende og møde skrækken og rædslen til kanten af, hvad man har mod til. Hoppet ned fra en gren 90 centimeter oppe; klatrevægge; de forfærdende eventyr, de voksne kan fortælle, og som børn næsten ikke tør høre, men heller ikke tør gå fra.

Vi kender det hos de voksne selv med vanvidsidrætter (ekstremsport) som elastikspring, fjeldklatring, rafting.

At nyde
- at nyde, det handler om begæret efter sanseoplevelser, efter smagens, duftens, billeders muligheder for begærlig og lystfyldt nydelse. Her findes både den sensuelle lyst og den seksuelle lyst. Den sensuelle lyst handler om sanselig og kropslig oplevelse; den seksuelle lyst handler om kropslig ophidselse.

Den sensuelle lyst handler om sanserne, visuelt, auditivt, kropsligt med vuggen hos det helt spæde barn, rytme i dansen og musikken. Det tilsammen giver en stemthed i det indre og - ikke mindst - en åbenhed for indtryk udefra.

Det hér fylder ikke meget i pædagogikken, hverken i daginstitutioner eller skoler. Kokken Claus Meyer har fået smagens dag indført mange steder.

At forstå
- at forstå og erkende; det handler dels om at få mening og opleve sammenhæng i erfaringer og oplevelser, at komme til at opleve mening i handling - og så handler det om at forstå vores væren-i-verden; hvorfor er vi her; hvor morfar kom hen, da han døde; hvad er ondt, og hvad er godt; det man må, og det man ikke må; religiøsitet, etik og moral.

Hvor meget sætter vi egentlig i spil i den pædagogiske praksis? Børn har brug for det hele, dvs. en mangfoldighedens pædagogik med brug af krop, sansning og undersøgen, med at opnå at kunne, opleve, nyde og forstå.

Erfaringer og oplevelser i de fire læringsrum fører til livsglæde både psykisk og i kroppen. Man kan opleve eufori både ved at opleve mening og ved at løbe. Det at fungere giver altid både et psykisk og kropsligt gensvar. Børn går imidlertid kun på jagt efter erfaringer i de fire læringsrum, hvis deres liv er - nogenlunde - i orden. Hvis de har og føler tilknytninger til deres nære voksne, og hvis de kommer til at indgå i kommunikative og sociale fællesskaber, hvor de føler, de hører til.

Sansning og krop
For det lille barn er dets sanseerfaringer ikke splittet op i de enkelte sanseformer; det sanser og opfatter verden a-modalt, idet syn, hørelse, følesans, smag og lugt samler sig i én livfuld sanseerfaring, en livssansning. Sanserne udgør en enhed for barnet, det sanser og opfatter det sansede i en helhed. Små børn er fødte som synæstetikere: Lyde har farver, farver er skarpe eller runde i formen, runde former er venlige, kantede former er truende, op er glæde, ned er tristhed.

I løbet af opvækstårene bliver sansningen modal og dermed opsplittet på adskilte sansninger, så vi skal bruge de første leveår til at give børn vitale sansninger, erfaringer og følelser; det giver helhed i det indre og sammenhæng i oplevelsen og erfaringerne med det ydre; det gør man gennem righoldighed i de fysiske omgivelser og mangfoldighed i de oplevelser, man giver små børn.

Følelser har det på samme måde som sanser. Det spæde barn oplever ikke følelser opsplittet i vrede, glæde, frygt, sorg, afsky, overraskelse; men oplever samtidig én slags livsfølelse, der giver barnet en stemthed over for verden, en slags verdensåbenhed.

Opmærksomhed
Børn fødes med både nysgerrighed og opmærksomhed over for verden. Det at få retning på opmærksomheden, så man ser, sanser, opdager og oplever det vigtige, det spændende, det er noget, børn lærer af deres voksne. Det tager de første par år af livet at lære grundlaget herfor. Der skal to ting til, dels nysgerrige voksne og dels en aktiv brug af krop og sansning.

Nysgerrige voksne er gode at lære opmærksomhed af. Nysgerrige voksne gør fire ting sammen med børn; forøvrigt oftest uden at have lært det på kurser, det er noget vi har indbygget i os som en medfødt parathed, der tændes, når man er sammen med børn. De fire ting er:

• at pege, det at pege på alting, så barnet, man er sammen med, hjælpes til at fokusere på det vigtige, betydningsfulde, det spændende; det er ikke altid det mest sansemæssigt pågående, det er ofte perceptuelt undseeligt. Hr. og fru Bingelurt er noget af det mere spændende i skovbunden om foråret; hvis du ikke ved noget om de to, så er det nu! Vi peger med pegefingeren og hånden, men også med blikkets retning og stemmen; ord peger,

• at vise, det at finde ting frem, tage dem hen til børn, vise børn alt muligt, fordi man som den voksne synes, at det her er vigtigt indtil det livsnødvendige,

• at forklare, nysgerrige voksne forklarer om alting, nu skal I se, nu skal du høre; det her pindsvin har sovet hele vinteren, fordi ...; den her citronsommerfugl har siddet oppe under taget i skuret, og nu dukker den frem for at ...,

• at fortælle, der er fortællinger uden om alting, historier, eventyr, sange, myter; marie marie marolle, fly op til Vorherre; der var en gang en græshoppe, den spillede hele sommeren, men så blev det koldt og vinter ...

Det er bedst, bliver bedst, når man finder tid på tomandshånd til det, 1:1, ét barn, én voksen. Det er ved at være det eneste, pædagoger i daginstitutionerne ikke er bedre eller lige så gode til som forældre, det med at lære børn grundlaget for den egne, viljestyrede opmærksomhed: Opgaven er mest en hjemmeopgave; den ligger på køkkenbordet derhjemme, når familiens medlemmer spredes til hvert sit om morgenen.

Man kan tvivle på, om der er nok af nysgerrige voksne til at dække børnebefolkningens behov for at lære sig en viljestyret opmærksomhed.

Det er ikke noget, der kun kan læres, hvis det sker i løbet af de første par år. Det kan også læres senere, hvis der er nogen, der glemte det, eller hvis det har kikset i småbarnsalderen. Det, der er problemet senere hen, er at få tændt de voksne, når det ikke er et barn på 5 eller 11 måneder, men en stor, måske urolig og - netop - uinteresseret 5-årig eller 11-årig. I den alder skal der en professionel færdighed og bevidsthed til for at tage sagen op og holde ved.

Nysgerrige voksne er også den slags voksne, der ved noget. Voksne, der ingenting ved - om dyr eller planter eller om biler eller frimærker - er faktisk ikke værd at være sammen med for børn. Omsorgens pædagogik, det med en hånd om skulderen og den ubetingede anerkendelse, er ikke nok, er højst det halve; den anden halvdel er at være sammen med en voksen, der ved noget, peger, viser, forklarer og fortæller.

Den medfødte opmærksomhed, som hjernen er udstyret med fra fødslen, er der til og bliver i vid udstrækning brugt til at passe (på) kroppen selv og kroppen i rummet. Så længe krop og sanser ikke kan ret meget på egen hånd, har den medfødte opmærksomhed nok at gøre med at passe kroppen og kroppen i rummet. Hvis kroppen skal slippe opmærksomheden løs, skal den kunne selv. Derfor er det så vigtigt, at barnet fra start kommer til at bruge krop og sansning på aktiviteter dagen igennem. Når kroppen kan selv, er blevet automatiseret, kan opmærksomheden investeres i at erfare og lære. Uden en viljestyret opmærksomhed er der så at sige ikke hul igennem til verden.

Hjernen venter sig for øvrigt at få informationer ind fra aktiv kropsbrug, sansning og undersøgen. Det er den indrettet til gennem årmillioner. Hvis vi snyder den, så den får informationerne ind som elektroniske punkter og lysprikker fra en computerskærm, styret af en lille vissen hånd på joysticken, så bliver den, hjernen (læs: barnet), snydt. Selv om det er blevet sagt, at pladsen omkring skærmen er børns bedste sociale mødested, for dér er de andre, så kommer der til at mangle noget. Bio-computere (børn) har brug for den ægte vare og kan ikke lade sig nøje med hardware-computerens tilbud.

Naturen
Vi har som voksne sjældent et afklaret og reflekteret forhold til naturen. Rent praktisk har vi ikke meget natur i Danmark. I Norge har de 98 pct. natur, der ikke er kulturgjort nogen sinde; i Danmark har vi 2 pct. natur, der stort set alt sammen er kulturgjort i park- og havelignende anlæg. Det at gå ud i naturen er derfor to helt forskellige ting i Norge og i Danmark. Natur i Danmark er stort set park- og haveanlæg. En del af norsk identitet er friluftsliv.

Vi har legepladser uden for vuggestuens, børnehavens og SFO’s bygninger, som ikke har ret meget med natur at gøre. Mange danske legepladser er fri for udfordringer og oplevelser af enhver art: med asfalterede stier til at cykle rundt og rundt på på gule trehjulede cykler og orangefarvede moon-cars.

Idræt i skolen
I Ballerup Kommunes skolevæsen har man fra august 1999 øget idrætstimetallet til det dobbelte, fra 2 til 4 lektioner ugentligt, fra børnehaveklasse til 3. klasse. Baggrunden herfor er dels bekymring for børnenes sundhed og dels en tiltro til, at børn, der bruger krop og sanser, også lærer bedre i skolefag som dansk og matematik. Fordoblingen af idrætstimetallet bygger på en antagelse om, at der er nære og betydningsfulde forbindelser mellem krop, sansning, opmærksomhed, tænkning og skolefærdigheder.

Antallet af overvægtige børn er stigende i samfundet. De 15 pct. mest aktive børn er endnu mere aktive og velfungerende end for 10-15 år siden, mens de 15 pct. mindst aktive er blevet endnu mere passive og dårligt fungerende. Der sker en polarisering af familierne og børnebefolkningen. Det fører for mange børn til forringet livskvalitet og øget sygelighed.

Skolevæsenet udbygger idrætsaktiviteterne og -mulighederne både inde og ude. Lærerne deltager i kurser om ændret idrætsundervisning. Legepladserne udbygges. Projektet "Børn og Idræt i Ballerup" følges i 3 år af en forskergruppe, der ser på børnenes fysiske udvikling, sundhed og spisevaner, motoriske færdigheder, kognitive udvikling, koncentrationsevne/opmærksomhed og danskfærdigheder. Forældre og børn inddrages direkte i projektet.

Forskergruppen består af: Lars Bo Andersen, Institut for Idræt, Københavns Universitet; Karsten Froberg, Institut for Idræt og Biomekanik, Odense Universitet; Laila Ottesen, Institut for Idræt, Københavns Universitet; Per Kølle, idrætskonsulent, Ballerup Kommunes Skolevæsen; Niels Michelsen, Københavns Kommune; Erik Sigsgaard, Center for Institutionsforskning; Mogens Hansen, Danmarks Lærerhøjskole; Kjeld Fredens, Vejle Fjord Centret.

UDDANNELSE 6/2000

Sidst redigeret den 6. november 2000 af Uddannelses redaktion